Spil på banerne

 

Når du er nyt ungdomsmedlem i Skive Golf Klub stiller vi nogle krav for at du kan komme rigtigt ud at spille.

Er du igang med et begynderforløb kan du efter de første lektioner spille på banen fra blå-tee men kun i følgeskab med en erfaren spiller.

Derudover skal du opfylde nedenstående punkter for at komme alene på banen eller bare ud på den store bane.

  


Lokal spilleret:

"Alene blå tee 
bane"

 


Lokal spilleret:

"18 hullers bane i følgeskab"

 


Lokal spilleret:

"Alene på 18 hullers bane"

 


National spilleret:

"Alene på alle baner"

Introduktion til driving rangeXXXX
Introduktion til putting greenXXXX
Introduktion til indspilsområdetXXXX
Introduktion til blå-tee-banenXXXX
Grønt mærke i "sikkerhed og begreber"XXXX
Grønt mærke i "etikette"XXXX
Bronzemærke i "etikette" XXX
Grønt mærke i "putting" XXX
Bronzemærke i "putting"  XX
Grønt mærke i "kort spil" X X
Bronze mærke i "kort spil"  XX
Grønt mærke i "regellære" XXX
Bronzemærke i "regellære"  XX
Grønt mærke i "langt spil" XXX
Trænerens/lederens personlige godkendelseXXXX
Medlemskab af Dansk Golf Union   X

- I oversigten angiver de grå krydser krav, som normalt vil være opfyldt tidligere i forløbet, mens de røde viser hvilke nye ting, der skal "bygges på" i forhold til det foregående niveau.

Alle krav kan opfyldes ved at følge et begynderforløb som beskrevet under begynderinfo.

Du har også mulighed for at opnå spilleret på banerne ved at bestå almindelig regelprøve på lige fod med de øvrige begyndere.

De yngste ungdomsmedlemmer (under 12 år) anbefales det at gå mærkeprøve vejen og opnå den nødvendige viden og kvalifikation ad denne vej.

Introduktion til driving range mm.

Introduktion til driving range, putting green, indspilsområdet og blå-tee foretages som en del af begynderforløbet af en af klubbens begyndermentorer, og formålet er at sætte spilleren ind i ordens-, etikette- og sikkerhedsreglerne for den pågældende træningsfacilitet.

Mærkeprøver

Det koster ikke noget at deltage i Skive Golf Klubs mærkeprøver. Prøvelederen informerer sekretariatet om beståede prøver. Sekretariatet registrerer derefter resultatet på den pågældende spillers stamkort.

Når en spiller har bestået en mærkeprøve kan den pågældende få et mærke, der dokumenterer det gode resultat. Mærkerne udleveres i sekretariatet eller i forbindelse med ungdomstræningen.

Hvornår kan man aflægge mærkeprøver?

Skive Golf Klubs ungdomsmedlem- mer har mulighed for at aflægge mærkeprøver efter særlig aftale med en af prøvelederne eller som beskrevet nedenfor.

  • I forbindelse med træning for bambinogolfere om søndagen 
  • I forbindelse med Ungdoms træning om torsdagen vil det være muligt at aflægge mærkeprøver efter aftale med de pågældende ledere.
  • På fastsatte prøvedage hvor det er muligt forinden at tilmelde sig en mærkeprøve. 
Prøveledere

Mærkeprøver kan forestås af ledere under:

  • Ungdomsudvalget. 

I helt særlige tilfælde vil klubbens pro eller sekretariat også kunne forestå mærkeprøver.

Stor bane i følgeskab

Bronze spilleret giver tilladelse til at spille på stor bane i følgeskab, men hvilke krav stilles til den, man er "i følgeskab med"?

  • Spilleren skal selv have opnået guld spilleret, hvilket betyder, at vedkommende må spille alene på alle baner.
     
  • Spilleren skal have max handicap 54.

Bronze spilleret og turneringer?!

Når du har opnået bronze spilleret, kan du deltage i turneringer, som afholdes i begynder- eller Børn & Unge regi. Du vil også kunne deltage i klubturneringer, hvor du spiller sammen (fx. greensome eller foursome) med en, som lever op til kravene til spil i følgeskab. 

Personlig godkendelse

Selvom der er opstillet en række objektive kriterier for, hvornår man som spiller kan opnå de forskellige banetilladelser, så indeholder hver tilladelse også et krav om, at man 

 - har deltaget i et antal begynder matcher, juniormatcher eller lignende.

 - har styr på sit udstyr.

 - kan holde styr på egne og medspilleres slag.

 - Kunne orientere sig på banen.

 - har ulastelig etikette - både i forhold til at passe på banen, at holde tempoet og at optræde sportsligt korrekt. 

Log ind på Golfbox

Login til Skive golfklub
Hjælp til login
Hovedsponsor - Spar Nord

Skive Golfklub

Dynamic-it leverandør af webshop
cookie ikon

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, accepterer du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her