
Klubben inviterer dig til at tage et familiemedlem, en ven, en kollega, en nabo med til ÅBENT HUS 28. marts 2026 kl. 10 eller kl. 13.
I virkeligheden er alle meget velkomne!
Efter velkomst kan gæsterne prøve at slå nogle slag på træningsbanen, putte på puttegreen og får en lille rundvisning inden de får lejlighed til at spille nogle huller på banen ledsaget af en af klubbens mange frivillige. Efter runden er det tid til hygge i cafeen, hvor der serveres drikkevarer og lille sandwich, og der bliver lejlighed til at høre om klubbens begynderforløb.
